Carpaccio tapas - lækker forret med carpaccio
De her lækre carpaccio tapas er næsten ikke til at modstå, for de kombinerer alt det gode fra det italienske køkken i én forret. Det dejlige kød serveres her på sprødt brød sammen med en ufattelig god dressing, rucola, ristede pinjekerner og selvfølgelig parmesan, så smagsoplevelsen er endnu bedre end den klassiske variant.
Ingredienser
til 24 stkDressing
- 2 spsk mayonnaise
- 3 spsk creme fraiche
- 1⁄4 tsk hvidløgspulver
- 1⁄2 tsk balsamico
- 1⁄4 bdt basilikum
- lidt groft salt
- citronsaft (smag til med det)
- salt
- peber
Til anretning
- ca. 6 skiver hvidt brød
- lidt olivenolie
- 2 spsk pinjekerner
- 25 g rucola
- 125 g carpaccio
- 20 g parmesanost i flager eller små tern
Start med at lave dressingen
Rør mayonnaise, creme fraiche, hvidløgspulver og balsamico sammen i en skål.
Kom basilikum op i en morter sammen med et lille drys salt, og stød det til en mos. Har du ikke en morter, kan du hakke det fint på et skærebræt og derefter bruge den flade side af en kniv til at mose det med. Rør det i dressingen, og smag til med citronsaft, salt og peber.
Sæt dressingen på køl, så den kan trække, indtil den skal bruges.
Anretning af forretten
Forvarm ovnen til 200 grader.
Skær hver skive brød i ca. fire skiver. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og pensl med olivenolie. Rist dem i ca. 10 minutter, til de er helt sprøde. Tag dem ud, og lad dem køle af.
Rist pinjekernerne på en tør pande ved middel varme. Hold godt øje med dem, så de ikke brænder på.
Skyl rucolaen grundigt, og tør den godt. Riv carpaccioen i passende stykker. Smør hver skive brød med lidt af dressingen, og top med rucola, carpaccio, parmesan i flager og ristede pinjekerner.
Se flere ideer til tapas her
Video: Sådan anretter du en nem forret med carpaccio
I videoen kan du se, hvor nemt det er at lave og anrette de lækre små hapsere.Hvor lang tid tager forretten at lave?
Arbejdstid i køkkenet:
Tid i ovnen:
Samlet tid:
Tiden i ovnen udnyttes til at lave de andre elementer, så forretten tager kun samlet set 25 minutter at lave.