Chili con carne med skært kød
Chili con carne er en klassisk mexicansk ret. Denne udgave skiller sig ud ved at være med skært kød i stedet for hakket oksekød.
Selvom den er nem at lave, er den med både kød og bønner mættende og fuld af protein. Du bestemmer selv hvor stærk retten skal være. Hvis du sparer på chilien, kan børnene også være med. Resterne kan bruges til en mexicansk lasagne.
Ingredienser
til 6 personer- 4 løg
- 2 spsk olie
- 1 kg skært oksekød
- 4 peberfrugter
- 3 ds kidneybønner i chilisauce
- 2 ds hakkede tomater
- 1 1⁄2 spsk stødt koriander
- 1 spsk spidskommen
- 2 spsk brun farin
- chilipulver efter smag
- evt. frisk chili efter smag
- salt
Forslag til tilbehør
- evt. ris
- evt. creme fraiche
- evt. frisk koriander
Hak løgene og skær kødet i mundrette stykker. Svits løg og kød i olien i en stor gryde. Skær peberfrugterne i grove tern og kom dem i gryden.
Tilsæt kidneybønner (inklusiv chilisaucen) og lad retten simre under låg i 30 minutter.
Tilsæt hakkede tomater, stødt koriander, spidskommen og brun farin, og lad retten simre yderligere 1:30 time uden låg. Rør rundt i gryden undervejs.
Smag til med chilipulver, salt og evt. frisk chili efter smag.
Servér med ris, creme fraiche og friskhakket koriander eller bare som den er.
Næringsindhold for chili con carne
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 115 kcal | 602 kcal | 3613 kcal |
Kulhydrat | 10 g | 50 g | 302 g |
Protein | 9 g | 49 g | 296 g |
Fedt | 4 g | 22 g | 132 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på chili con carne med skært kød - ikke tilbehør og topping (ris, creme fraiche og frisk koriander).
- Publiceret d.
- 09.11.12.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Mad fra hele verden ›
- Mexicansk mad ›
- Chili con carne