Mexicansk lasagne med tortillapandekager
En mexicansk variant af den ellers klassiske italienske ret. Det smager super lækkert med de mere latinamerikanske ingredienser. Prøv selv.
Ingredienser
til 7 personer- 750 g hakket oksekød
- 2 breve tacokrydderi
- 1 ds tomatpuré (stor)
- 400 ml vand
- 2 fed hvidløg
- 1 løg (stort)
- 1 ds bønner (røde eller hvide efter smag)
- ca. 200 g cheddarost (revet)
- ca. 200 g revet mozzarella
- 2 pk tortillapandekager
- evt. 1 pk tortillachips
- 1 forårsløg
- creme fraiche
Bland tacopulver med tomatpuré og vand. Brun kødet sammen med løg og hvidløg, tilsæt til sidst bønner, hvor væsken er hældt fra. Smør et stort ovnfast fad med margarine eller olie.
Læg alle ingredienser i lag som italiensk lasagne; først kød, så pandekager, så tacosaucen og ost, og et af lagene kan være tortillachips. Afslut med et lag tacosovs, ost og forårsløg, skåret i tynde skiver.
Tildæk med staniol, og bag i forvarmet ovn ved 190 grader i cirka 15 minutter. Tag staniolen af og bag videre i 5 minutter til osten er smeltet. Tag retten ud af ovnen, og lad den hvile i cirka 5 minutter.
Servér med creme fraiche, en god salat med masser af tomater, samt flutes.