Chokoladeis med skumfidus
Den her vanvittigt lækre chokoladeis med skumfidus får mine tænder til at løbe i vand. Kombinationen af intens chokolade og sød skumfidus smager bare helt fantastisk. Isen kan både laves med og uden en ismaskine.
Ingredienser
til 1 liter- 150 g mørk chokolade
- 2 1⁄2 dl fløde
- 2 1⁄2 dl sødmælk
- 100 g sukker
- 4 æggeblommer
- 1 knsp salt
- ca. 200 g marshmallow fluff eller skumfiduser
Hak chokoladen groft. Bring fløde og mælk i kog, og kom chokoladen heri. Rør rundt, indtil den er smeltet. Tag gryden af varmen.
Pisk æggeblommerne luftige med sukkeret, og kom den varme chokolademælk op i. Pisk godt. Varm det hele i gryden, til det bliver cremet – hvis du bruger termometer, må det højst blive 84 grader.
Lad cremen køle helt af, og bland så lidt salt i, så smagen forstærkes. Kør cremen på en ismaskine i ca. 30 minutter. Kom marshmallow fluff i chokoladeisen, og lad den køre færdig – hvis du ikke har marshmallow fluff, kan du smelte dine skumfiduser over vandbad eller blot skære dem i små stykker og komme dem i isen.
Lav isen uden ismaskine ved at fryse isen og røre i den hver halve time, indtil isen har den ønskede konsistens. Kom skumfidus i, når isen har sammen konsistens som softice.
Tip: Marshmallow fluff kan fås i de fleste supermarkeder og står typisk ved de andre udenlandske/importerede varer.