Chokolademuffins med skumfiduser
Ufatteligt lækre chokolademuffins med skumfiduser, der tilføjer sødme og sprødhed til kagerne. Skumfiduserne smeltes, og røres ud i dejen, så de smages i hver en bid. Tilføj evt. hele stykker, hvis du vil have en mere fremtrædende smag.
Ingredienser
til 10 stk- 100 g smør
- 2 æg
- 200 g sukker
- 200 g mel
- 1 tsk vaniljepulver
- 50 g kakaopulver
- 1 tsk bagepulver
- 1 knsp salt
- 1 dl mælk
- 150 g skumfiduser
- 2 spsk vand
Derudover
- 10 muffinsforme
Smelt smørret, og lad det køle lidt af.
Pisk æg og sukker til en luftig og lys masse.
Bland mel, vaniljepulver, kakao, bagepulver og salt sammen, og sigt det i æggemassen. Vend det forsigtigt i. Vend så mælken i, og til sidst det smeltede smør.
Kom skumfiduser og vand i skålen, og lad det smelte over vandbad. Lad det stå og smelte i et par minutter, før der røres rundt.
Vend forsigtigt den smeltede skumfidusmasse i dejen, men uden at den bliver helt opløst – der må godt være lidt klumper.
Fordel dejen i muffinsforme, og bag dem i ca. 15 minutter ved 200 grader.
Lad kagerne køle af, og servér dem, eller opbevar dem i en tætlukket boks.