Dadelkugler med pebermynte
Skønne dadelkugler med pebermynte, der både indeholder pebermynteessens og stykker af intens, mørk chokolade med mintsmag, der smager fantastisk i kombination med de søde dadler.
Ingredienser
til 30 stk- 200 g dadler (f.eks. Juicy Dates)
- 1⁄2 dl vand (kogende)
- 75 g mandelmel (eller blendede mandler)
- 2 spsk kakaopulver
- 1 tsk pebermynteessens
- 80 g mørk chokolade med mint
Pynt
- f.eks. kakaopulver (pebermyntekrymmel eller kakaonibs kan også bruges)
Fjern stenene fra dadlerne, og blend dem med kogende vand i en foodprocessor eller minihakker. Rør mandelmel, kakao og pebermynteessens i, så massen bliver fast.
Hak chokoladen, og vend den i dadelmassen. Stil massen på køl i ca. 30 minutter.
Form dadelmassen til kugler, og tril dem i f.eks. kakao, pebermyntekrymmel eller kakaonibs.