Dressing til gulerødder - også god som dip
Nem og lækker dressing, der passer rigtig godt til gulerødder - både bagte og kogte eller som dip til rå gulerodsstænger.
Ingredienser
til 2 personer- 150 g creme fraiche
- 75 g mayonnaise
- 2 spsk sød sennep
- evt. 1⁄2 fed hvidløg
- salt
- peber
Sådan laver du dressingen
Bland creme fraiche, mayonnaise og sød sennep sammen i en skål.
Pres eller riv hvidløget (hvis du vil have det i), og bland det i dressingen.
Smag til med salt og peber, og server f.eks. som en kold sovs til bagte eller kogte gulerødder (eller som dip til gulerodsstænger).
Jeg kan anbefale at servere den til dem her:
De lækreste ovnbagte gulerødder