Romesco sauce
Rigtig god opskrift på romesco sauce, der får den lækreste smag fra peberfrugt, hvidløg og mandler.
Ingredienser
til 4 personer- 4 peberfrugter
- 100 g cherrytomater
- 3 fed hvidløg
- 100 g mandler (eller daggammelt brød)
- 1 spsk rødvinseddike
- 4 spsk olivenolie
- evt. 1 tsk røget paprika eller almindelig paprika
- salt
- peber
Sådan laver du romesco sauce
- Skyl peberfrugterne, og tænd ovnen på grillfunktion på 250-275 grader (du kan naturligvis også tilberede dem på grillen).
- Grill peberfrugterne ca. 10-15 minutter, til de er helt sorte udenpå på alle sider.
- Læg peberfrugterne i en skål, og dæk den med husholdningsfilm. Lad dem stå og køle af i 10 minutters tid.
- Fjern kerner og det sorte skind fra peberfrugterne, og kom dem op i en blender.
- Skyl cherrytomater, og pil hvidløg. Tilsæt det til blenderen sammen med mandler, rødvinseddike, olivenolie og evt. paprika.
- Blend det hele sammen til en glat dip. Smag din romesco sauce til med salt og peber.
Jeg kan også anbefale de her dips:
Basilikumpesto med mandlerHjemmelavet salatmayonnaiseArtiskokcremeHvidløgsmayo
Ofte stillede spørgsmål til opskriften
Få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål til opskriften herunder:
Hvad betyder romesco?
Romesco stammer fra det arabiske ord 'remescolar', der betyder 'at blande'. I daglig tale refererer det dog til den lækre spanske sauce med grillet peberfrugt.
Kan det fryses?
Ja, du kan sagtens fryse romesco sovsen ned, så længe det er i en lufttæt beholder, så dippen ikke mister smag.
Hvad kan man bruge det til?
Romesco saucen kan bruges til rigtig mange ting. Den er super lækker som dip til grøntsagsstænger eller på tapasbordet, men den er også rigtig god som sauce til et stykke kylling eller til pasta eller som dressing til en salat.
Hvor længe kan dippen holde sig?
Den holder sig fint 3-4 dage i køleskabet.
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det spanske køkken
Arbejdstid i køkkenet:
Næringsindhold for romesco sovs
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 199 kcal | 318 kcal | 1272 kcal |
Kulhydrat | 7 g | 11 g | 44 g |
Protein | 4 g | 7 g | 27 g |
Fedt | 17 g | 27 g | 107 g |