Granatæbledressing
Den søde smag af granatæble og akaciehonning samt den syrlige smag fra citronen akkompagneres af olivenolie, salt og peber i denne cremede, lyserøde granatæbledressing. Den egner sig rigtig godt til lette, grønne salater og til diverse salater med granatæble i.
Ingredienser
til 5 personer- Kernerne fra 1⁄2 granatæble
- Saften fra 1⁄2 citron
- 2 spsk akaciehonning
- 1 dl olivenolie
- salt
- peber
Skær granatæblet over og pil kernerne ud. Kom dem i en skål. Pres citronsaft over og tilsæt honning. Blend granatæblekernerne med en stavblender eller lignende.
Tilsæt olie lidt ad gangen mens der blendes. Det er vigtigt at der kun tilsættes lidt ad gangen, så dressingen kan nå at optage olien.
Smag granatæbledressingen til med salt og peber.
En oplagt dressing til salater med granatæble, men den er også super god til alle mulige andre salater.