Drømmekage med havregryn
Super god variant af drømmekage med havregryn i den lækre snaskede topping i stedet for kokosmel. Kagen bliver rigtig luftig og bare rolig, der er ikke sparet på toppingen.
Ingredienser
til 1 form- 3 æg
- 175 g sukker
- 2 spsk vaniljesukker
- 50 g smør
- 1 dl mælk
- 175 g hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 1 knsp salt
Havregrynstopping
- 150 g smør
- 200 g havregryn
- 200 g brun farin
- 1 spsk vaniljesukker
- 1 dl mælk
Sådan bager du drømmekagen
Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt - det tager ca. 5-8 minutter.
Smelt smørret ved middel varme, og tilsæt dernæst mælken, så smørret køler af.
Bland hvedemel, bagepulver og salt sammen.
Kom halvdelen af melblandingen i æggemassen, og fold det forsigtigt sammen med en dejskraber. Vend halvdelen af smør- og mælkeblandingen i.
Fold herefter den sidste halvdel melblanding i, efterfulgt af den sidste halvdel smør og mælk.
Kom dejen op i en lille bradepande (ca. 30x20 cm) beklædt med bagepapir.
Bag kagen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Lav toppingen imens.
Topping med havregryn
Kom smør, havregryn, brun farin, vaniljesukker og mælk op i en gryde, og smelt det sammen til en ensartet masse.
Tag kagen ud af ovnen, og skru ovnen op på 250 grader.
Fordel havregrynstoppingen på toppen af kagen, og sæt den tilbage i ovnen. Bag drømmekagen yderligere 5 minutter.
Se også:
Sund kage med havregryn
Ofte stillede spørgsmål
Her kan du få svar på nogle af de mest gængse spørgsmål til opskriften.
Hvordan opbevarer man bedst kagen?
Kom bradepanden med kagen i en plastikpose og lad den stå på køkkenbordet - så holder den sig frisk og svampet i et par dage.
Kan drømmekagen fryses?
Ja, kagen kan fint fryses ned. Sørg blot for at pakke den rigtig godt ind, inden du fryser den ned.
Kan man komme kakao i toppingen?
Det kan man sagtens. Tilføj ca. 3 spsk kakao og lad det smelte sammen med de øvrige ingredienser til toppingen. Så får drømmekagen en rigtig dejlig smag af chokolade.
Fakta om opskriften
Måltid: Kage
Oprindelse: Det danske køkken
Hvor mange stykker får man ud af kagen: Ca. 10-12 stk.
Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid:
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold for drømmekagen
pr. stykke | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 398 kcal | 4782 kcal |
Kulhydrat | 54 g | 653 g |
Protein | 6 g | 76 g |
Fedt | 17 g | 201 g |
Næringsindholdet pr. stykke tager udgangspunkt i, at kagen skæres i 12 stykker.
Andre gode kager uden kokos
Se også disse lækre kager, der alle er uden kokos og super nemme at lave.
Æblekage i bradepandeHvid chokoladekageBanankage med chokoladeganache og nødder