Fastelavnsboller med chokolade
Disse fastelavnsboller kan fryses (uden glasur), men de er bedst når de er friskbagte.
Ingredienser
til 26 stkDej
- 100 g mandler
- 70 g gær
- 2 dl mælk
- 45 g smør
- 3 æg (mellemstore)
- 4 spsk sukker
- 1 spsk kardemomme
- 750 g hvedemel
Fyld
- 50 g mørk chokolade hakket
- 75 g sukker
- 75 g rørsukker
- 150 g marcipan
- 100 g smør
Glasur
- flormelis
- vand (kogende)
- kakaopulver
Blend mandler så fint som muligt (f.eks. i en minihakker eller food processor).
Kom mælken i en stor skål og rør gæren ud deri. Smulr smørret ud i mælken og tilsæt "mandelmelet". Tilsæt desuden æg, sukker, kardemomme og hvedemel. ælt det godt sammen til en fast dej.
Sæt dejen i køleskabet i minimum en halv time.
Alle tingene til fyldet blandes i en skål.
Rul dejen ud - del den evt. op i to.
Lav i alt 26 lige store firkantede stykker og læg en klat fyld midt på hver firkant.
Fold dejen sammen over fyldet, så fastelavnsbollerne er helt tætte. Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve en halv times tid.
Bag i forvarmet ovn ved 200 grader i 10-12 minutter.
Lav glasuren af vand, flormelis og kakaopulver, og kom den på de afkølede fastelavnsboller.