Figenkugler – virkelig nem opskrift
Denne opskrift på figenkugler er ikke bare virkelig nem – den kan også varieres i det uendelige, da man kan rulle kuglerne i hvad som helst. Jeg brugte kokosmel, kakaopulver og gyldne, ristede sesamfrø, der gjorde kuglerne rigtig fine at se på og gav lidt ekstra smag.
Ingredienser
til 28 stk- 280 g frugtpålæg med figen eller anden smag
- krymmel (f.eks. kokosmel, sesamfrø, kakaopulver, e.l.)
Mål ca. 10 g frugtpålæg med figen af til hver kugle, og tril stykkerne runde. Du kan bruge en hvilken som helst type frugtpålæg, og det kan bedst betale sig at købe en rulle, som man kan skære stykker af – det er billigere end at købe frugtstænger eller separate skiver.
Rul figenkuglerne i lidt krymmel. Jeg ruller mine i hhv. kokosmel, ristede sesamfrø og kakaopulver, men man kan sagtens rulle kuglerne i andre ting, som f.eks. hakkede nødder eller kakaonibs.