Frugtsalat med skyr
Denne skønne frugtsalat med skyr smager dejlig syndigt, men er faktisk helt igennem sund. Den er let at bikse sammen og kan både serveres som dessert, en lækker snack eller sågar som morgenmad. Brug lige den frugt, du bedst kan lide.
Ingredienser
til 2 personer- 250 g skyr
- 4 dråber flydende sødemiddel
- 1 tsk vaniljepulver
- 50 g mørk chokolade
- 1 appelsin
- 1 kiwi
- 1 pære
- 1 æble
Så nemt er det
Rør skyr, sødemiddel og vaniljepulver sammen i en skål til en lækker vaniljecreme. Hak chokoladen, og bland det i cremen.
Skær alle frugterne ud i små stykker, og kom dem op i vaniljecremen. Bland det hele sammen, og server så frugtsalaten.
Holdbarhed: Frugtsalaten smager bedst den dag, den bliver lavet. Efter noget tid kan den godt blive vandet og miste sin cremede konsistens.
Næringsindhold for frugtsalaten
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 92 kcal | 357 kcal | 714 kcal |
Kulhydrat | 11 g | 42 g | 84 g |
Protein | 4 g | 17 g | 34 g |
Fedt | 3 g | 12 g | 23 g |