Ingefærshots i juicer
Gode ingefærshots lavet på juicepresser - her med æble og fennikel, som kan give en positiv virkning på kroppens immunforsvar og være godt mod forkølelse. De er uden tilsat sukker.
Tip:
Jeg kan også anbefale de her shots med ingefær og gurkemeje.
Ingredienser
til 3 dl- 50 g ingefær
- 1 fennikel
- 2 æbler
Skær skrællen af ingefæren. Skyl fennikel og æbler.
Skær alle ingredienserne i mindre stykker, og kom dem i juiceren, lidt ad gangen.
Hvis der er meget skum på juicen (afhænger af hvor god din juicepresser er), kan det evt. fjernes med en ske.
Disse ingefærshots er bedst/sundest, lige når de er blevet presset, men de kan godt holde sig 1 døgn i køleskabet (i en tætsluttende flaske eller anden beholder).