Grønne asparges som tilbehør til kød
Mega god opskrift på stegte grønne asparges, der er perfekte som tilbehør til kød. De lækre asparges glaseres i smør og citron og drysses med hakkede mandler, feta og friske krydderurter.
Ingredienser
til 3 personer- 50 g mandler
- 2 bdt asparges
- 50 g smør
- saft af 1 citron (lille)
- 1 fed hvidløg
- 1⁄2 bdt persille eller purløg (eller halvt af hver)
- evt. 50 g feta
Rist mandlerne på en tør pande, til de får lidt farve. Tag dem af panden, og hak dem groft.
Skyl asparges, knæk den træede ende af, og kassér dem.
Skru panden op på høj varme, og steg aspargeshovederne i 3 minutter uden fedtstof, så de får lidt farve.
Skru ned på svag varme, og tilsæt smør og citronsaft. Pres hvidløg over, og krydr med salt og peber. Steg yderligere 2-3 minutter, til aspargesene er møre, men stadig har bid.
Hak persille og/eller purløg fint. Drys krydderurter og hakkede mandler over de grønne asparges. Smuldr evt. feta over, og servér med det samme.
Se også:
Asparges med parmaskinke i ovn
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål til opskriften herunder:
Kan man bytte de grønne asparges ud med hvide asparges?
Ja, det kan man sagtens gøre - husk blot at skrælle det yderste lag af de hvide asparges, inden du pandesteger dem.
Kan man grille dem?
Ja, du kan sagtens grille de grønne asparges i stedet for at stege dem på panden. Så er det en god idé at lægge aspargesene direkte på grillen og have en lille foliebakke med smør, citron og hvidløg, som du kan vende aspargesene i, når de har fået grillstriber.
Kan man tilføje bacon?
Det bliver ekstra lækkert, hvis du steger lidt bacon helt sprødt på en pande og drysser det over inden servering. Regn med ca. 75 g bacon (til 3 personer).
Steg gerne baconen lige efter mandlerne, for så kan du efterfølgende stege aspargesene i baconfedtet, og det smager virkelig godt.
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 317 kcal | 950 kcal |
Kulhydrat | 9 g | 26 g |
Protein | 10 g | 30 g |
Fedt | 26 g | 79 g |
Næringsberegningen er inklusiv feta, men ikke bacon.
Andet grønt tilbehør til kød
Er du på udkig efter flere opskrifter på nemt tilbehør til kød, kan jeg især anbefale disse:
Bagt spidskål i ovnKartofler til oksemørbradSalat til oksefiletSpidskålssalat med asparges og mormordressing