Grøntsager i airfryer
Hurtig opskrift på bagte grøntsager i airfryer. De bliver simpelthen så lækre, når de laves på den her måde.
Brug de grøntsager du bedst kan lide
Jeg brugte gulerødder, kartofler, squash, peberfrugt og løg, men du kan bruge lige de grøntsager du bedst kan lide.
Ingredienser
til 2 personer- 800 g grøntsager
- 2 spsk olie
- salt
- krydderier efter smag (f.eks. paprika, barbecuekrydderi, hvidløgspulver eller oregano)
Start med at gøre grøntsagerne klar
Skræl gulerødder og kartofler. Skyl peberfrugt og squash. Skær dem i mundrette stykker. Pil løg og skær dem i både.
Vend grøntsagerne sammen med olien og drys med salt og krydderier (jeg brugte paprika og hvidløgspulver, men du kan bruge de krydderier du bedst kan lide).
Temperatur og tid i airfryer
Kom grøntsagerne i airfryer-kurven og bag dem ved 180 grader i 14-18 minutter eller til de er møre (afhænger af hvor godt din airfryer varmer). Vend grøntsagerne eller ryst kurven lidt når halvdelen af tiden er gået.
Servér mens grøntsagerne er varme.
Jeg kan også anbefale de her opskrifter:Blomkål i airfryer
Broccoli i airfryer
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Bemærkninger: Opskriften tager udgangspunkt i, at grøntsagerne er rå. Hvis du bruger frosne grøntsager, er tilberedningstiden længere.
Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid:
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold for grøntsager i airfryer
pr. person | total | |
---|---|---|
Kalorier | 296 kcal | 591 kcal |
Kulhydrat | 31 g | 62 g |
Protein | 5 g | 11 g |
Fedt | 15 g | 29 g |
Næringsindholdet afhænger selvfølgelig af, hvilke grøntsager der bruges.
Næringsberegningen ovenfor tager udgangspunkt i en ligelig fordeling mellem gulerødder, kartofler, peberfrugt, squash og løg. Hvis du vil spare på kalorierne, er det især olie og kartofler, du skal skrue ned for.