Grøntsager til culottesteg
Vildt gode bagte grøntsager, der er perfekte som tilbehør til en lækker culottesteg. Den dejlige blanding af gulerødder, rødløg og grønne bønner steges gyldne og sprøde i ovnen og smager lækkert af timian, parmesan og honning.
Ingredienser
til 3 personer- 300 g gulerødder
- 2 rødløg
- 300 g grønne bønner (fra frost eller friske)
- 3 spsk olivenolie
- 2 spsk honning
- 1⁄2 spsk timian (tørret eller frisk)
- salt
- peber
- 30 g parmesanost
Sådan laver du lækre grøntsager til culottesteg
Forvarm ovnen til 210 grader.
Skræl gulerødderne, og skær dem i stave. Pil rødløg, og skær dem i både. Bland gulerødder, rødløg og grønne bønner sammen i en skål.
Obs! Hvis du bruger friske grønne bønner, skal de koges i ca. 4 minutter, inden du kan bruge dem.
Bland olivenolie, honning og timian sammen. Hæld olien over grøntsagerne, og krydr med salt og peber. Bland det godt sammen.
Beklæd en bageplade med bagepapir, og fordel grøntsagerne herpå. Riv parmesanen henover.
Bag grøntsagerne i ca. 20 minutter ved 210 grader, til de er gyldne. Vend gerne grøntsagerne rundt et par gange under bagningen, så de bliver jævnt bagt.
Se også:
Mega lækre grøntsager til bøf
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Passer godt til: Okseculotte, oksecuvette, kalveculotte og culotte i det hele taget.
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid:
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold for de bagte grøntsager
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 308 kcal | 923 kcal |
Kulhydrat | 28 g | 83 g |
Protein | 7 g | 21 g |
Fedt | 17 g | 51 g |
Andet lækkert tilbehør til culottesteg
Skal du bruge flere opskrifter på nemt tilbehør til culottesteg, er disse rigtig gode bud:
Kartofler til culottestegFrisk salat til culottestegFlødekartofler med bacon og porre