Groft rugbrød
En dejligt rugbrød bagt på rette vis: Med surdej og over flere dage. Blandingen af groft rugmel og fuldkornsrugmel giver den gode, grove krumme, mens speltkerner og havregryn bidrager til et godt bid og højner ernæringssværdien.
Ingredienser
til 2 stkFørste dag
- 1 dl surdej
- 3 spsk mørk sirup
- 2 dl kærnemælk
- 2 dl vand
- 20 g gær
- 1 1⁄2 dl speltkerner
- 1 dl havregryn
- 3 dl groft rugmel
- 1 dl fuldkornsrugmel
- 1 tsk salt (fint)
Andendagen
- 5 dl groft rugmel
- 65 g smør (smeltet)
- smør til at smøre formen
1. dag:
Kom surdej, sirup, kærnemælk, vand og gær i en stor skål. Opløs gæren og tilsæt, speltkerner, havregryn, groft rugmel, fuldkornsrugmel og salt. Lad dejen stå natten over i køleskabet.
2. dag:
Kom groft rugmel og smeltet smør i dejen og ælt.
Smør to forme. Fordel dejen i formene og lad den stå i 1-2 timer.
Bag rugbrødene i 35 minutter ved 175 grader. Tag dem ud af formene og bag yderligere 10-15 minutter.
Man kan fryse det ene rugbrød ned hvis man ikke spiser dem begge med det samme.