Gryderet med hakket svinekød
Rigtig god gryderet med hakket svinekød, grøntsager og en dejlig let krydret sovs med paprika, karry og fløde. En ret med masser af smag, der både kan serveres med ris, pasta og kartofler til.
Jeg kan også anbefale de her gryderetter med svinekød
Inden vi går ned til opskriften, vil jeg også lige tippe dig om de her drøngode gryderetter, der også er lavet med hakket svinekød:
Nem gryderet med hk. svinekød, bacon og risKarrygryde med hakket svinekød og grøntsagerOne pot med hakket svinekød og pasta
Og lad os så komme igang med opskriften 😀
Ingredienser
til 3 personer- 1 løg
- 2 gulerødder
- 2 spsk smør
- 500 g hakket svinekød
- 2 1⁄2 spsk tomatpuré
- 2 spsk paprika
- 2 tsk karry
- 5 dl vand
- 1 hønsebouillonterning eller grøntsagsbouillonterning
- 2 dl fløde
- salt
- peber
- evt. 1 spsk Maizena jævning og vand (hvis du vil have en lidt tykkere sovs)
- evt. lidt persille til drys
Serveringsforslag
- kartofler
- ris
- pasta
Forslag til ekstra grøntsager i gryderetten
- 1⁄2 spidskål
- eller 1⁄4 hvidkål
Fremgangsmåde
Pil løg, og hak det fint. Skræl gulerødderne, og skær dem i tern.
Svits grøntsagerne ved middel varme i halvdelen af smørret, til løgene begynder at blive lidt bløde i det. Det tager ca. 5 minutter.
Skub grøntsagerne til side, og skru op for varmen. Tilsæt det hakkede svinekød og den sidste halvdel smør, og brun kødet rigtig godt af.
Tilsæt koncentreret tomatpuré, paprika og karry, og svits det med i et par minutter.
Hæld vandet på, og smuldr bouillonterningen i retten. Lad det simre i 10-15 minutter.
Tilsæt fløde, og smag gryderetten til med salt og peber.
Jævn evt. retten med Maizena. Rør lige dele Maizena og vand sammen, og bland det i retten. Lad det simre i yderligere et par minutter, til sovsen tykner.
Drys evt. med lidt frisk persille inden servering.
Servér gryderetten med enten kartofler, ris eller pasta til.
Vil du have ekstra grøntsager i gryderetten?
Det er super lækkert at tilføje spidskål eller hvidkål til gryderetten, hvis du gerne vil tilføje lidt ekstra grønt.
Snit blot kålen fint, og tilsæt den sammen med vandet, så det kan simre med og blive mørt.
Se også:
Lækker karrygryde med svinekød, hvidkål og kokosmælk
Fakta om opskriften
Måltid: Hovedret
Oprindelse: Det danske køkken
Smag: Karry, paprika, grøntsager, fløde
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold for gryderetten
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 620 kcal | 1859 kcal |
Kulhydrat | 14 g | 42 g |
Protein | 37 g | 112 g |
Fedt | 45 g | 135 g |
Næringsberegningen dækker kun selve gryderetten (uden Maizena). Spidskål og hvidkål er ikke med i beregningen, og heller ikke tilbehør i form af kartofler, ris eller pasta.
Andre gode opskrifter med hakket svinekød
Jeg kan også anbefale dig at tage et kig på disse lækre retter med hakket svinekød:
Forloren hare med svinekødKarbonader i ovnHakket svinekød med grøntsager og nudler