Bagte gulerødder i ovn
Se hvordan du bager gulerødder i ovnen, så de bliver perfekt møre. De får en lækker stegeskorpe og masser af smag.
Ingredienser
til 4 personer- 800 g gulerødder
- evt. 1 fed hvidløg
- 2 spsk olie
- evt. 1 tsk timian eller rosmarin (tørret eller frisk)
- salt
- peber
Sådan laver du de lækreste gulerødder i ovnen
- Forvarm ovnen til 225 grader varmluft.
- Skræl gulerødderne, og skær dem igennem på langs. Skær dem evt. også i mindre stykker, hvis de er meget store. Bruger du meget tynde små gulerødder, kan du bare lade dem være hele.
- Pil evt. hvidløg, og pres det i olien. Tilsæt evt. også timian eller rosmarin (bruger du friske krydderurter, skal du vente med at komme dem på, til gulerødderne er blevet bagt).
- Vend gulerødderne godt rundt i olien, og krydr med salt og peber.
- Fordel gulerødderne på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag dem i ca. 15-20 minutter ved 225 grader varmluft, til de er møre og er blevet godt gyldne. Vend gerne rundt i gulerødderne en enkelt gang i løbet af bagetiden.
Se også:
Honningbagte gulerødder i ovnHasselback gulerødderGulerodsfritter
Giv de bagte gulerødder et lækkert pift
Du kan sagtens lave gulerødderne helt enkelt som beskrevet i opskriften, men du kan også prøve at bage dem med f.eks. parmesan, sesam eller lidt balsamicoeddike.
Det er også rigtig lækkert at servere de bagte gulerødder med smuldret feta, for den salte smag af fetaen smager virkelig godt sammen med de søde gulerødder.
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid:
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold for de ovnbagte gulerødder
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 138 kcal | 553 kcal |
Kulhydrat | 13 g | 50 g |
Protein | 2 g | 7 g |
Fedt | 7 g | 29 g |
Er de sunde?
Der er forholdsvist mange kalorier i de bagte gulerødder, så hvis man gerne vil lave dem lidt sundere, kan man sagtens bruge mindre olie.
- Publiceret d.
- 21.07.23.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Grøntsager ›
- Rodfrugter ›
- Gulerødder