Gulerødder i ovn med honning
Det er virkelig nemt at lave de her bagte gulerødder med honning i ovnen, og de får den lækreste glasering og smag.
Ingredienser
til 3 personer- 600 g gulerødder
- 1 spsk honning
- 1 1⁄2 spsk olie (gerne olivenolie for en ekstra god smag)
- evt. balsamico
- evt. 1 tsk timian eller rosmarin (tørret eller frisk)
- salt
- peber
Sådan laver du glaserede gulerødder i ovnen
- Forvarm ovnen til 210 grader varmluft.
- Skræl gulerødderne. Skær dem igennem på langs og evt. også i mindre mundrette stykker, hvis du bruger store gulerødder. Bruger du små tynde gulerødder, kan du bare lade dem være hele.
- Rør honning og olien sammen. Tilsæt evt. balsamico og tørret timian eller rosmarin (bruger du friske krydderurter, skal du vente til sidst med at drysse dem på).
- Vend gulerødder og olie sammen, og krydr med salt og peber.
- Beklæd en bageplade med bagepapir, og spred gulerødderne ud herpå.
- Bag dem i ca. 20 minutter ved 210 grader varmluft, til de er møre og gyldne. Vend gerne rundt i dem 1-2 gange undervejs, så de bliver jævnt glaserede i ovnen.
Se også:
Lækre bagte gulerødder i ovnHasselback gulerødderGulerodsfritter
Brug de honningbagte gulerødder i en salat
Du kan fint servere de bagte gulerødder som tilbehør i sig selv, men de smager også virkelig lækkert i en salat, og derfor vil jeg også lige anbefale denne salat med bagte gulerødder.
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid:
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold for bagte gulerødder med honning
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 162 kcal | 485 kcal |
Kulhydrat | 18 g | 55 g |
Protein | 2 g | 5 g |
Fedt | 7 g | 22 g |
- Publiceret d.
- 21.07.23.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Grøntsager ›
- Rodfrugter ›
- Gulerødder