Hamburgerryg i sous vide
Når man laver hamburgerryg i sous vide får man det møreste og saftigste stykke kød, man kan forestille sig. Det er super nemt, og man har hænderne fri til at lave masser af lækkert tilbehør.
Ingredienser
til 4 personer- 1 hamburgerryg (á ca. 1 kg)
- 3 laurbærblade
- 1⁄4 tsk peberkorn
Det skal du også bruge
- vakuumpakker
- vakuumpose
- sous vide maskine
Start med at vakuumpakke hamburgerryggen
Fjern nettet fra hamburgerryggen, og dup kødet tørt med køkkenrulle.
Kom hamburgerryggen i en vakuumpose sammen med laurbærblade og peberkorn. Vakuumpak kødet.
Tilberedning i sous vide
Indstil sous vide maskinen til 61 grader.
Kom hamburgerryggen i vandet, og giv den 4 timer.
Lad den efterfølgende hvile i minimum 15 minutter, inden du tager kødet ud af posen og skærer det ud.
Se også, hvordan du laver en perfekt svinemørbrad i sous vide.
Godt tilbehør til hamburgerryg
Jeg har lavet nogle nemme opskrifter på tilbehør, der passer rigtig godt til hamburgerryg:
Grønt tilbehør til hamburgerrygSovs til hamburgerrygFlødekartofler med bacon og porrerGod dressing til hamburgerryg og skinke
Du kan også se mere lækkert tilbehør til hamburgerryg her.