Hjemmelavet tomatketchup
Glem alt om kemiske tilsætningsstoffer og produkter proppet med E-numre. Med denne her opskrift på hjemmelavet tomatketchup vil du finde ud af, hvor nemt det er at lave sin egen ketchup - og så er det også lidt blæret at kunne sige det til sine gæster.
Ingredienser
til 10 personer- 750 g tomater
- 150 g rødløg
- 2 æbler (små)
- 50 g sukker
- 1 håndfuld rosiner
- 1⁄2 dl hvidvinseddike
- 1 knsp salt
- peber
- 1 knsp kanel
Tomater, rødløg og æbler skæres i tern og kommes i en gryde med resten af ingredienserne.
Lad det stå og simre 1 times tid ved svag varme.
Blend tomatketchuppen med en stavblender. Lad den herefter simre yderligere ca. 30 minutter.
Når ketchuppen er kølet af, hældes den på glas.