Hurtige Chokolademuffins
Disse hurtige chokolademuffins laves i løbet af 30-40 minutter, så de er perfekte, hvis du f.eks. får uventede gæster eller har glemt, at du skulle have kage med til et arrangement.
Ingredienser
til 12 stk- 100 g smør
- 80 g mørk chokolade
- 2 æg
- 100 g sukker
- 50 g hvedemel
- 1⁄2 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 2 spsk kakaopulver
- 1 dl naturel yoghurt
Derudover skal du bruge
- 12 muffinsforme
Forvarm ovnen til 190 grader.
Smelt smør og chokolade sammen (i vandbad eller tykbundet gryde), og lad det køle lidt af, til det er håndvarmt.
Pisk sukker og æg, til det skummer og er lidt tykt i konsistensen. Tilsæt det smeltede chokoladesmør.
Bland hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og kakaopulver, og sigt det i dejen, og bland det sammen. Tilsæt derefter yoghurt, og rør, til dejen er ensartet.
Fordel dejen i muffinformene, og bag dine chokolademuffins i ca. 15 minutter.