Indbagt pizza med spaghetti og kødsovs
Kan du heller ikke vælge imellem pizza og spaghetti med kødsovs, når du har lyst til italiensk mad? Så kombinér dem, og lav en lækker og sprød indbagt pizza. Hvis du har rester af kødsovs i køleskabet, kan du også nemt trylle dem om til en lækker indbagt pizza.
Ingredienser
til 2 stkDej
- 4 dl vand (lunken)
- 20 g gær
- 2 spsk olie
- 1 tsk salt
- 650 g pizzamel
Fyld
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- olie til stegning
- 400 g hakket oksekød
- 1 ds hakkede tomater
- 1 ds tomatpuré (140 g)
- basilikum
- salt
- peber
- 150 g spaghetti
- 150 g revet ost
Kom det lunkne vand i en skål, og smuldr gæren heri. Tilsæt så olie og salt. Hæld lidt mel i ad gangen, indtil dejen er mættet. Ælt dejen godt, og stil den derefter til hævning et lunt sted i 1 time.
Fyld:
Snit løg og hvidløg fint, og svits dem i olie i en gryde. Kom kødet i, når løgene er klare. Brun kødet, og tilsæt så hakkede tomater, tomatpure og basilikum. Smag til med salt og peber.
Kog spaghettien som angivet på pakken. Hæld vandet fra, og kom det så i op i kødsovsen. Bland det godt sammen.
Del dejen til det ønskede antal pizzaer. Rul dejen ud som en normal pizza, og placer den på et stykke bagepapir, så den er let at flytte. Fordel spaghetti med kødsovs på halvdelen af pizzaen, men ikke helt ud til kanten. Drys ost over kødsovsen. Fold pizzaen på midten, og luk den godt sammen ved at prikke med fingerspidserne i kanten. Bag pizzaen ved 225 grader i ca. 15 minutter.
- Publiceret d.
- 09.04.15.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Mad fra hele verden ›
- Europæisk ›
- Italiensk mad ›
- Opskrifter på pizza