Lækre kartofler i ovn med bacon og ost
De lækreste skiver af kartofler med sprød bacon og smeltet ost på toppen, som lynhurtigt kan laves i ovnen. Så har du en formidabel snack eller noget skønt tilbehør til f.eks. kylling eller tærte.
Ingredienser
til 2 personer- 2 bagekartofler
- olie
- 100 g bacontern
- 100 g revet cheddarost
- salt
- peber
Tilbehør
- evt. creme fraiche
Fremgangsmåde
- Skrub kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand i 8-10 minutter – de må ikke koge helt møre, da de også skal i ovnen.
- Skær de letkogte kartofler ud i skiver på ca. 1/2 cm.
- Placér et stykke bagepapir på en bageplade, og smør det med lidt olie. Læg kartoffelskiverne på bagepapiret, og fordel ost og bacon ovenpå. Krydr med salt og peber.
- Bag kartoflerne ved 200 grader i ca. 15 minutter, til osten er smeltet, og baconen er sprød.
- Servér evt. med creme fraiche til og f.eks. som tilbehør til kød.
Se også:
De lækreste knuste kartofler
Skal baconen steges sprød inden den kommes på kartoflerne?
Nej, hvis blot man putter osten på kartoflerne først, og så baconen ovenpå osten, så er det ikke nødvendigt at stege baconen først.
- Publiceret d.
- 08.08.17.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Grøntsager ›
- Kartofler ›
- Kartofler i ovn