Keto aftensmad - nem ovnret med oksekød
Nem opskrift på det lækreste keto aftensmad - en fantastisk ovnret med hakket oksekød, sprød bacon og smeltet ost på en bund af cremet bagt blomkål med flødeost.
Ingredienser
til 3 personer- 1 blomkål (á ca. 450-500 g)
- 2 spsk olie
- salt
- peber
- 150 g bacon i skiver eller bacontern
- 500 g hakket oksekød
- 1⁄2 fed hvidløg (fintrevet)
- 1 bdt forårsløg
- 2 tomater
- 1⁄2 bouillonterning (både okse-, hønse- og grøntsagsbouillon kan bruges)
- 2 spsk vand (kogende)
- 300 g flødeost
- 200 g revet cheddarost
Steg blomkål, bacon og hakket oksekød
Forvarm ovnen til 200 grader.
Skær blomkålsstokken i helt små tern, og skær toppen i mundrette buketter. Kom blomkål op i et fad, og vend det med olie, salt og peber. Steg blomkålen i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.
Steg baconen næsten helt sprød på en pande. Tag det op, og læg det på fedtsugende papir. Brun det hakkede oksekød af i resten af baconfedtet. Tilsæt hvidløg, og krydr kødet med salt og peber.
Forbered resten af retten
Skyl forårsløg, og snit dem fint. Skyl tomaterne, og skær dem i tern.
Opløs bouillonterningen i det kogende vand. Rør flødeost og bouillon sammen.
Tag blomkålen ud af ovnen, og tilsæt forårsløg og flødeosteblandingen. Bland det godt sammen. Drys det stegte oksekød over.
Fordel tomatternene ovenpå kødet, og drys med revet cheddarost. Fordel baconen ovenpå - hvis du bruger bacon i skiver, kan du brække dem i mindre stykker.
Sæt fadet tilbage i ovnen, og bag yderligere 15-20 minutter, til osten er smeltet, og blomkålen er mør. Begynder osten at blive for mørk på toppen, kan du dække fadet til med stanniol.
Se også:
Kylling i fad med blomkål og ostesovs
Fakta om opskriften
Måltid: Hovedret
Oprindelse: Det danske køkken
Smag: Oksekød, ost, flødeost, bacon
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 1069 kcal | 3207 kcal |
Kulhydrat | 11 g | 34 g |
Protein | 68 g | 205 g |
Fedt | 83 g | 248 g |
Kilder - sådan har vi beregnet næringsindholdet
Hurtigere keto aftensmad
Er du på udkig efter endnu nemmere og hurtigere opskrifter på keto aftensmad, kan du tage et kig på disse opskrifter, der er low carb, fulde af smag og tager maks. 20 minutter at bikse sammen.
Keto salat med kylling og baconKeto suppe med hakket oksekødLow carb cheeseburger kålwraps