Keto pandekager
De her keto pandekager smager bare drøngodt og er super nemme at lave. Perfekte til en low carb brunch, morgenmad eller sød snack.
Ingredienser
til 12 stk- 4 spsk Pofiber (Hvad er det?)
- 100 g mandelmel
- 3 spsk Sukrin Gold (Hvad er det?)
- 1 knsp salt
- 2 tsk bagepulver
- 50 g smør
- 1 dl fløde
- 4 æg
- smør eller kokosolie til stegning
Bland Pofiber, mandelmel, Sukrin, salt og bagepulver sammen i en skål.
Smelt smørret. Pisk smør og fløde sammen med de tørre ingredienser.
Pisk æggene i ét ad gangen. Dejen skal have nogenlunde samme konsistens, som når man laver amerikanske pandekager - det vil sige en forholdsvist tyk, men dog stadig flydende dej. Hvis dejen er blevet for tyk, kan man tilsætte lidt ekstra fløde.
Steg pandekagerne ved middel varme i smør eller kokosolie. Vend pandekagerne, når de er tørret lidt ud på oversiden.
Se også den populære opskrift på keto cookies
Hvad er Pofiber?
Pofiber er et naturligt produkt lavet af tørrede kartoffelfibre. Det har et meget lavt kulhydratindhold, samtidig med at det binder væske, så det egner sig rigtig godt til at bruge i low carb brød og kager. Det er neutralt både i smag og farve.
Køb Pofiber billigt her [annonce]
Hvad er Sukrin Gold?
Sukrin Gold er et naturligt sødemiddel med en fyldig karamelliseret smag, der minder meget om brun farin, men som indeholder langt færre kalorier og ikke påvirker blodsukkeret.
Det gør det f.eks. velegnet som sukkererstatning i keto kager og søde sager, da den type kulhydrater (polyoler) som Sukrin indeholder ikke optages i kroppen.
Køb Sukrin Gold billigt her [annonce]
Servér til dessert, morgenmad eller brunch
Keto pandekagerne er super lækre som dessert serveret med flødeskum til. Du kan også gå den amerikanske vej og servere dem til morgenmad eller brunch som på nedenstående billede med sprødstegt bacon og Fibersirup.
Fakta om opskriften
Måltid: Dessert, morgenmad eller brunch
Oprindelse: Det amerikanske køkken
Arbejdstid:
Næringsindhold for keto pandekagerne
pr. pandekage | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 164 kcal | 1968 kcal |
Kulhydrat | 1 g | 18 g |
Protein | 4 g | 53 g |
Fedt | 15 g | 185 g |