Kransekagestykker
Virkelig god opskrift på kransekagestykker, der er rigtig nemme at lave og pyntes flot med glasur og chokolade. Helt perfekte til nytår og andre festlige begivenheder.
Ingredienser
til 24 stk- 500 g marcipan
- 40 g flormelis
- 10 g flormelis til fingrene
- 1 1⁄4 pasteuriseret æggehvide
Pynt
- 75 g kogechokolade (mørk)
- 40 g flormelis
- ca. 1⁄4 pasteuriseret æggehvide
Sådan laver du kransekagestykkerne
- Kom marcipan, æggehvider og flormelis i en skål, og ælt det godt sammen.
- Lav 24 små kugler, og form hver kugle til en mini pyramide - kom lidt flormelis på fingrene hver gang du former en.
- Læg kransekagestykkerne på en rist eller bageplade med bagepapir. Bag dem i 6-7 minutter ved 225 grader. Lad dem afkøle helt.
- Smelt chokoladen i et ildfast fad i ovnen ved 50 grader.
- Dyb bunden af hvert kransekagestykke i chokoladen, og læg dem på et stykke bagepapir med bunden opad, så chokoladen kan størkne.
- Bland flormelis og æggehvide, og pisk det til en glasur. Kom glasuren i en frysepose, og klip et meget lille hul på ca. 2 millimeter i det ene hjørne.
- Pynt stykkerne med glasuren, og lad det tørre.
- Kom kransekagestykkerne i fryseren i minimum 12 timer - så bliver konsistensen bedre, og så er de klar til at blive spist, så snart de er tøet op.
Kransekage på flere lækre måder:
Kransekage med nougatKransekagetårnKransekageshots