Krydderi til kylling
Virkelig nem opskrift på hjemmelavet krydderi til kylling i 3 lækre varianter - vælg selv, om det skal være en mexicansk inspireret blanding, en krydderurteblanding eller en karryblanding, der skal gøre din kylling ekstra lækker.
Ingredienser
til 1 portionMulighed 1: Godt kyllingekrydderi
- 3 tsk paprika
- 3 tsk spidskommen
- 1⁄2 tsk hvidløgspulver
- evt. 1⁄4 tsk chilipulver eller dobbelt så meget, hvis du godt kan lide det ekstra spicy
- 1 1⁄2 tsk salt
- lidt peber
Mulighed 2: Middelhavskrydderi
- 1 spsk tørret oregano
- 1 spsk tørret timian eller rosmarin (du kan også bruge frisk)
- 1 tsk hvidløgspulver (eller frisk hvidløg)
- 1 1⁄2 tsk salt
- lidt peber
Mulighed 3: Indisk krydderi
- 1 1⁄2 spsk karry
- 2 tsk stødt koriander
- 1⁄4 tsk stødt gurkemeje
- evt. 1⁄4 tsk stødt ingefær
- 1 1⁄2 tsk salt
- lidt peber
Mulighed 1: Godt kyllingekrydderi (mexicansk inspireret)
Bland paprika, spidskommen og hvidløgspulver sammen. Tilsæt evt. chili, hvis du vil have det lidt spicy.
Tilsæt salt og lidt peber.
Mulighed 2: Middelhavskrydderi til kylling
Bland oregano og timian eller rosmarin sammen. Bruger du frisk timian eller rosmarin, skal du hakke dem fint først.
Tilsæt hvidløgspulver eller pres frisk hvidløg i krydderierne, og kom salt og peber i blandingen.
Mulighed 3: Indisk krydderiblanding
Bland alle krydderierne sammen, og tilsæt en smule peber.
Se her hvordan du steger perfekte kyllingefileter på panden
Lav kyllingekrydderiet til hjemmelavet BBQ-krydderi
Du laver nemt kyllingekrydderiet (valgmulighed 1) om til lækkert BBQ krydderi ved at bruge den dobbelte mængde paprika og tilføje 3 tsk brun farin til blandingen.
Tør rub eller marinade?
Du kan bruge krydderiblandingerne både som tør rub og som basis for en marinade.
Som rub skal krydderierne blot gnides godt ind i kødet, men vil du bruge dem som marinade, skal du tilsætte 2 spsk olie (til 1 portion).
I begge tilfælde er det en rigtig god idé at lade kyllingen trække med marinade eller rub i et par timer, så kyllingen rigtig kan tage smag af de lækre krydderier.
Fakta om opskriften
Oprindelse: Det mexicanske køkken, middelhavskøkkenet og det indiske køkken
Arbejdstid i køkkenet:
Passer godt til: Kylling på pande, grill, i ovn, kylling i det hele taget
Næringsindhold for mexicansk kyllingekrydderi
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 222 kcal | 18 kcal | 53 kcal |
Kulhydrat | 19 g | 2 g | 5 g |
Protein | 10 g | 1 g | 2 g |
Fedt | 10 g | 1 g | 2 g |
Næringsindhold for middelhavskrydderiet
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 128 kcal | 7 kcal | 20 kcal |
Kulhydrat | 18 g | 1 g | 3 g |
Protein | 5 g | 0 g | 1 g |
Fedt | 2 g | 0 g | 0 g |
Næringsindhold for den indiske krydderiblanding
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 194 kcal | 16 kcal | 47 kcal |
Kulhydrat | 16 g | 1 g | 4 g |
Protein | 7 g | 1 g | 2 g |
Fedt | 8 g | 1 g | 2 g |
Hvor meget kylling er der krydderi til?
I 1 portion krydderiblanding er der nok til:
- 3 kyllingefileter
- 9 kyllingeinderfileter
- 6 kyllingeunderlår
- 2 kyllingeoverlår
- 3 hele kyllingelår (både under- og overlår)
- 1 hel kylling
Det svarer til ca. 3 personer.