Kylling i fad med grøntsager og pikantost
Rigtig god ovnret med kylling, grøntsager og en fantastisk sovs med fløde og pikantost.
Ingredienser
til 4 personer- 4 kyllingefileter
- 2 spsk olivenolie
- 2 spsk paprika
- 1 løg (stort)
- 1 squash (stor)
- 150 g feta
- 1 dl fløde
- 150 g pikantost
- 4 tomater
- salt
- peber
Skær kyllingefileterne i mundrette stykker og steg dem på panden i halvdelen af olien sammen med paprikaen. Kom de stegte kyllingestykker i et ildfast fad.
Pil løget og skær det i halve skiver. Skyl squashen og flæk den på langs. Skrab de bløde kerner ud med en ske, og skær squashen i skiver. Kom løg og squash på panden med resten af olien og lad det stege lidt. Kom dem derefter op i fadet med kyllingen. Smuldr fetaen over.
Kom fløden på panden. Tilsæt pikantosten og lad det simre indtil osten er smeltet og blandet helt sammen med fløden.
Skær tomaterne i skiver og kom dem i fadet. Krydr sovsen med salt og peber og hæld den over fadet.
Sæt fadet i ovnen i ca. en halv time ved 200 grader.