Kylling med kokosmælk og cashewnødder
Herlig ret med saftig kylling i kokosmælk toppet med cashewnødder, der er utrolig nem at lave og samtidig smager rigtig lækkert. Den milde smag vil både falde i god jord hos børn og voksne.
Ingredienser
til 4 personer- 2 løg (store)
- smør
- 3 fed hvidløg
- 4 spsk tomatpuré
- 650 g kyllingebryst
- 500 ml kokosmælk
- 5 spsk fløde
- 2 tsk hønsebouillon
- 300 g spinat
- salt
- peber
- ca. 500 g fuldkornspasta (frisk)
- 150 g usaltede cashewnødder
Hak løgene groft, og steg dem på en pande med lidt smør. Pres hvidløget, og kom det på panden, når løgene er blevet gyldne.
Kom tomatpuré på panden.
Skær kyllingebrysterne ud i passende stykker, og kom dem på panden. Tilsæt kokosmælk, fløde og hønsebouillon, når kyllingen næsten er gennemstegt. Giv det hele et opkog.
Tilsæt spinat, og smag til med salt og peber.
Kog pastaen efter pakkens anvisning.
Servér kyllingen sammen med frisk pasta, og drys cashewnødder henover.