Kylling i fad med tomatsovs
Utrolig simpel men skøn ret med kylling, tomatsovs og pasta samt smeltet ost på toppen. Alt sammen i ét fad, der passer sig selv i ovnen.
Ingredienser
til 4 personer- 3 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 bdt persille
- 2 bdt frisk basilikum
- 600 g kyllingefilet eller kyllingeinderlår
- 400 g pasta
- Ca. 1200 g tomatpassata eller hakkede tomater på dåse
- salt
- peber
- 200 g revet mozzarella
Sådan gør du
Pil løg og hvidløg, og hak det fint. Kom det i et fad (på ca. 30x20 cm).
Skyl persille og basilikum, lad det dryppe af, og hak det. Kom det ligeledes i fadet.
Skær kyllingen i mundrette stykker, og kom den i fadet sammen med pasta og tomatpassata/hakkede tomater.
Krydr med salt og peber, og bland det godt sammen. Drys osten på toppen, og dæk fadet med sølvpapir.
Bag i ovnen i 30 minutter ved 220 grader. Fjern sølvpapiret, og bag i yderligere 10-15 minutter, eller til osten er gylden.
Velbekomme!
Se også:
Paprikagryde i ovn med kyllingKyllingefilet i ovn med kartofler og grøntsager
Gode salater til retten
Til retten er det dejligt med en frisk salat til, og her er især disse rigtig gode til:
Lækker spidskålstzatzikiCremet blomkålssalat med nødderSuveræn avocadosalat
Skal pastaen ikke koges inden?
Nej, pastaen skal ikke koges på forhånd, da det bliver tilberedt direkte i tomatsovsen i ovnen.
Næringsindhold for kylling i ovn med pasta og tomatsovs
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 798 kcal | 3192 kcal |
Kulhydrat | 99 g | 395 g |
Protein | 59 g | 237 g |
Fedt | 16 g | 63 g |