Kyllingeinderfilet i fad med porre, blomkål og ostesovs
Mega lækker ovnret med kyllingeinderfileter, der tilberedes i fad med porre, blomkål og en kanongod ostesovs. Fantastisk hverdagsmad, der er færdig i et snuptag.
Ingredienser
til 3 personer- 1 blomkål
- 2 porrer
- 1 dl vand
- 2 dl fløde
- 1⁄2 hønsebouillonterning
- 150 g revet cheddarost
- 350 g kyllingeinderfilet
- salt
- peber
- evt. lidt persille til pynt
Start med at gøre blomkål og porre klar
Forvarm ovnen til 200 grader.
Skyl blomkålen, og skær hovedet i buketter. De må ikke være alt for små, da de så vil få for meget i ovnen.
Rens porrerne grundigt, og snit dem fint.
Lav ostesovsen
Kom vand, fløde og hønsebouillon op i en gryde, og bring det i kog. Rør rundt, så hønsebouillonen opløses. Tilsæt ca. 2/3 af cheddarosten, og lad det smelte i sovsen.
Hæld ostesovsen over grøntsagerne i fadet.
Kom kylling i fadet og bag retten i ovnen
Krydr kyllingeinderfileterne med salt og peber, og læg dem ovenpå grøntsagerne i fadet. Drys med den resterende 1/3 cheddarost.
Sæt fadet i ovnen, og giv det ca. 20-25 minutter, til kyllingen er gennemstegt.
Drys evt. med lidt frisk persille inden servering.
Se også:
Denne vildt lækre opskrift på kylling i fad med bacon, broccoli og ostesovs.
Godt tilbehør til retten
Hvis du gerne vil have noget tilbehør til retten, kan jeg anbefale at servere stegt spidskål til.
Smørstegt spidskålCremet blomkålsmosLækre blomkålsris
Er der rester af blomkål
Hvis der er blomkål tilovers, efter du har lavet retten, kan du bruge en af følgende opskrifter:
Lækre blomkålsfrikadellerKylling i karry med blomkålOksekød i fad med blomkålsmos
Næringsindhold for kyllingeinderfileter med porre, blomkål og ostesovs
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 670 kcal | 2009 kcal |
Kulhydrat | 14 g | 42 g |
Protein | 47 g | 140 g |
Fedt | 46 g | 138 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på kylling med porre, blomkål og ostesovs - ikke eventuelt tilbehør.