Kylling i fad med porre og bacon
Nem og lækker opskrift på kylling med bacon og porre i fad.
Video: Så nemt er det at lave kylling med bacon og porre
Inden vi fortsætter med opskriften, så se lige hvor nemt det er at lave den lækre ovnret med baconsvøbte kyllingefileter på en cremet porrebund med mornaysauce.Ingredienser
til 4 personer- 4 porrer
- 5 dl mornaysauce
- 8 skiver bacon
- 4 kyllingefileter
- lidt peber
Sådan laver du ovnretten
- Rens porrerne, og skær dem i skiver. Fordel dem i et ildfast fad, og hæld mornaysaucen over.
- Vikl to skiver bacon om hver kyllingefilet, og læg dem ovenpå porrerne i fadet. Krydr med peber.
- Bag i ovnen ved 220 graders varmluft i 30-35 minutter (afhængig af kyllingefileternes størrelse og ovn). Skru evt. over på grill de sidste to minutter, hvis baconen ikke er gylden, men pas på, at den ikke bliver brændt.
- Server f.eks. med pasta, ris eller kartofler og en god salat.
Se også:
Bacon-kylling på cremet grøntsagsbundLækker ovnret med kylling og spidskålKylling med bacon og ostesovs i ovn
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på nogle af de mest stillede spørgsmål herunder.
Hvor lang tid tager det?
Forberedelsestid:
Tid i ovnen:
I alt tager det altså samlet set kun , hvoraf kun 10 minutter er reel arbejdstid. Når retten er i ovnen, kan du enten slå benene op eller lave noget lækkert tilbehør til.
Kan man erstatte mornaysauce?
Hvis du ikke er så vild med mornaysauce, kan du erstatte det med en blanding af fløde og hønsebouillon.
Til 4 personer skal du bruge:
1 terning hønsebouillon
1/2 dl kogende vand
5 dl fløde
Opløs hønsebouillonen i det kogende vand, og rør det sammen med fløden. Hæld det over grøntsagerne i fadet, og tilbered resten af retten som beskrevet i opskriften.
Vær forberedt på, at denne sovs bliver noget tyndere end mornaysauce. Vil du gerne have en tykkere sovs, kan du røre 1 spsk maizena ud i det kogende vand til at jævne sovsen med.
Kan man komme flere grøntsager i?
Ja, du kan sagtens tilføje ekstra grøntsager til retten, f.eks. er det super lækkert at komme spidskål eller asparges i. Du kan også sagtens bruge kartofler og gulerødder i retten, så skal de blot forbage i 10 minutter, inden porrer, mornaysauce og kylling tilføjes.
Fakta om opskriften
Oprindelse: Det danske køkken
Måltid: Hovedret
Næringsindhold for kylling og bacon på porrebund
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 541 kcal | 2165 kcal |
Kulhydrat | 19 g | 74 g |
Protein | 43 g | 173 g |
Fedt | 31 g | 123 g |