Lækker og saftig appelsinkage med glasur
Super skøn appelsinkage med en dejligt sød glasur på toppen. Der er yoghurt i dejen, og det giver en ekstra saftig og lækker konsistens. Kagen er tilmed virkelig nem at lave og holder sig frisk og svampet i 2-3 dage, så den kan sagtens laves i god tid.
Ingredienser
til 1 springform- 100 g smør
- 2 æg
- 150 g sukker
- 2 dl naturel yoghurt
- skal af 2 appelsiner
- saft af 1 appelsin
- 200 g hvedemel
- 1⁄2 tsk bagepulver
- 3⁄4 tsk natron
- 2 tsk vaniljesukker
Glasur
- 2 dl flormelis
- ca. 1 spsk appelsinsaft
- evt. revet appelsinskal til pynt
Sådan bager du den saftige appelsinkage
Smelt smørret, og lad det køle lidt af.
Pisk æg og sukker luftigt. Rør yoghurt sammen med appelsinskal og -saft. Rør det forsigtigt i den luftige æggeblanding.
Bland hvedemel, bagepulver, natron og vaniljesukker. Sigt halvdelen i dejen, og vend det forsigtigt rundt. Tilsæt smørret, og bland det i. Sigt og vend den sidste halvdel af de tørre ingredienser i, til dejen er ensartet.
Smør en springform (ca. 22-23 cm i diameter), og fordel dejen heri. Bag kagen ved 180 grader i 25-30 minutter (afhængigt af ovn). Lad kagen køle helt af, og lav glasuren imens.
Bland flormelis og appelsinsaft sammen til en glat, tyk glasur. Smør den forsigtigt ud over den afkølede kage. Pynt evt. appelsinkagen med fintrevet appelsinskal for et sidste lille pift.
Se også denne mega lækre appelsinkage med marcipan.
Tip til tilbehør
Til kagen er det super lækkert at servere f.eks. flødeskum, vaniljecreme, vaniljeis eller chokoladeis til.
Kan appelsinkagen fryses?
Ja, kagen kan sagtens fryses - uden glasur.
Næringsindhold for appelsinkagen
pr. person | hele kagen | |
---|---|---|
Kalorier | 305 kcal | 3047 kcal |
Kulhydrat | 46 g | 464 g |
Protein | 5 g | 52 g |
Fedt | 10 g | 103 g |
*Næringsberegningen er baseret på at kagen rækker til 10 personer, men det afhænger naturligvis af hvor store stykker man skærer. Beregningen omfatter kun selve appelsinkagen (inklusiv glasuren) - ikke eventuelt tilbehør.