Lækker salat med varmrøget laks og rygeostcreme
En virkelig lækker salat med både varmrøget laks, sprøde radiser, syrlige rødløg og knasende knækbrød. Sammen med en hurtig hjemmerørt rygeostcreme har den alt det, en salat skal have.
Ingredienser
til 4 personerSyltede rødløg
- 3 dl sukker
- 3 dl eddike
- 5 peberkorn
- 2 stk rødløg
Rygeostcreme
- 1 bdt purløg
- 170 g rygeost
- 100 g creme fraiche
- salt
- peber
- Saften fra 1⁄2 stk citron
Derudover
- 1 pk blandet salat
- 6 stk radiser
- 500 g varmrøget laks
- 4 stykker knækbrød
Syltede rødløg:
Kog sukker, eddike og peberkorn op, og lad syltelagen køle af i 2-3 minutter. Skær rødløg ud i tynde ringe, læg dem op i en skål, og hæld syltelagen over. Lad dem trække i minimum 20 minutter, eller indtil resten af salaten er klar.
Rygeostcreme:
Hak purløg meget fint. Rør rygeost og creme fraiche sammen med en ske eller en håndmikser, og tilsæt de hakkede purløg. Smag til med salt, peber og citronsaft, og kom rygeostcremen op i en sprøjtepose.
Selve salaten:
Skyl salaten grundigt, og skær radiserne i tynde skiver med en skarp kniv eller et mandolinjern. Tag herefter de syltede rødløg ud af køleskabet, og gør klar til at anrette. Start med salat i bunden. Del laksen i små stykker, og placer dem tilfældigt på tallerkenen. Gør det samme med radiser, syltede rødløg og knækbrød, og afslut med at sprøjte rygeostcremen ud i små ”dutter” på salaten.
Servér evt. med lune boller eller smørstegt rugbrød.