Laks i karry
Opskrift på laks i en cremet karrysauce med sød ananas, som går overraskende godt med karrysmagen. Cashewnødderne er prikken over i’et og giver retten lidt salt og sprødt.
Ingredienser
til 3 personer- 3 dl brune ris
- 4 laksefileter
- 1 rødløg
- 1 porre
- 1 fed hvidløg
- 1⁄2 ananas (skåret i tern)
- 1⁄2 squash
- 1 tsk karry (mild)
- salt
- peber
Karrysauce
- 1 spsk karry (mild)
- 220 g creme fraiche
- 100 g kokosmælk
- 100 g cashewnødder (saltede)
- 1 avocado til pynt
Kog risene som anvist på pakken.
Skær rødløget langs midten og derefter i skiver, så der kommer halve løgringe. Porren skylles og skæres i skrå skiver.
Put lidt olie i en gryde og steg løg, porrer og knust hvidløg heri.
Skær squash i tern og læg i gryden. Hæld karrypulver over grøntsagerne og rør.
Forbered laksefileterne ved at fjerne skindet og skære laksen i mundrette stykker. Skub grøntsagerne ud til siderne af gryden, så midten er tom. Tilføj laks hertil og steg indtil siderne af laksen har skiftet farve. Det bør kun være en lys rosa farve, og altså ikke hårdt stegt.
Derefter blandes grøntsager og laks sammen i gryden.
Skru ned for varmen og tilsæt ananasternene.
Lav karrysaucen ved at blande creme fraiche, kokosmælk og karrypulver sammen i en skål.
Tjek om fisken er færdig ved at dele et af de større stykker laks midt over. Hvis den er, tages gryden af varmen og saucen hældes i og det hele blandes forsigtigt.
Stil det tilbage på den lave varme og lad det små simre i cirka 5 min, og rør rundt en gang i mellem. Det er vigtigt at varmen ikke er for høj så saucen skiller. Krydr med salt og peber.
Varm en tør pande og tilsæt cashewnødderne. Rist dem indtil de har fået farve.
Del avocadoen i halve og fjern stenen. Skær avocadoen i både og fjerne skallen.
Anret retten med ris, dernæst lakseblandingen og drys cashewnødder over. Til sidst garneres med nogle både avocado. Retten kan nu serveres.