Wraps med laks og avocado
Virkelig lækre og nemme wraps, der er fyldt med røget laks, cremet avocado og skønne krydderurter. Fantastisk smagskombination, der egner sig både til frokost og aftensmad.
Ingredienser
til 2 personer- 4 tortillapandekager (gerne fuldkorn)
- 200 g flødeost
- salt
- peber
- 200 g røget laks
- 2 avocadoer
- saften fra 1⁄2 citron
- evt. 1 bdt frisk koriander
- 2 bdt persille eller anden krydderurt
- 1⁄2 rødløg
Sådan laver du laksewraps
- Smør tortillapandekagerne med flødeost, og drys med salt og peber. Læg et par skiver laks på ca. halvdelen af hver pandekage.
- Flæk avocadoerne på langs, fjern stenen og tag det grønne "frugtkød" ud med en ske. Skær det i skiver og pres citronsaft over. Læg avocadoskiverne i en stribe på midten af hver wrap.
- Hak rødløget fint og drys det over. Skyl krydderurterne og fordel dem ovenpå avocadoen.
- Rul pandekagerne sammen og servér.
Næringsindhold for opskriften
pr. 100 gram | pr. wrap | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 196 kcal | 506 kcal | 2027 kcal |
Kulhydrat | 16 g | 40 g | 161 g |
Protein | 8 g | 20 g | 80 g |
Fedt | 11 g | 28 g | 114 g |
Hvad kan man bruge i stedet for flødeost?
Hvis man ikke er så meget til flødeost, kan man bruge f.eks. creme fraiche eller hytteost i stedet for. Bruger man hytteost, er laksewrapsene også noget sundere.
Forret eller hovedret?
Laksepandekagerne kan både spises som hovedret og som forret, hvor hver wrap kan skæres over på midten (evt. på skrå) eller i skiver. Så kan man rigtig se det flotte fyld.
Madplaner med laksewraps
De lækre laksewraps er med i to nemme madplaner hvor de udgør ugens fiskeret. Se madplanerne her: