Lammekølle i stegeso
Langtidsstegt i stegeso bliver kødet fantastisk mørt. Lammekøllen tilføres spændende smagsnuancer fra syrligt-søde æbler, let bitter øl og lakridsagtig fennikel. Det giver god dybde og pynter på udseendet.
Ingredienser
til 4 personer- 1 lammekølle
- 3 dl mørk øl (jeg brugte porter)
- saften fra 1⁄2 citron
- 3 fed hvidløg i små tern
- 4 kviste rosmarin
- 2 æbler i både
- 2 løg i både
- 1 fennikel
- 10 blommetomater (evt. med stilk)
- salt
- peber
Sådan laver du lammekølle i stegeso
- Kom varmt vand i stegesoens top og bund.
- Rids lammekøllen med en skarp kniv, ca. ½ cm ned i kødet og gnid kødet med salt og
peber. - Snit fenniklen. Skær æbler og løg i både. Skær hvidløgene i små tern.
- Tøm stegesoen for vand og fordel æbler, løg, fennikel i bunden.
- Læg lammekøllen i og drys hvidløgsternene henover. Læg tomaterne over kødet.
- Hæld øl og citronsaft ved.
- Læg låg på stegesoen og sæt den i ovnen. Steg lammekøllen ved 150 grader i 4 ½ time.
Servér f.eks. med:
God salat til lammekølleLækkert tilbehør til lam