Løgringe med bacon i ovn
Bløde og sødlige løgringe akkompagneret af sprød og lækker bacon. Mums, det er lige en snack for en baconelsker – og så gør det jo ikke noget, at de er supernemme at lave.
Ingredienser
til 7 stk- 1 løg (stort)
- 2 spsk hvedemel
- 1 pk bacon i skiver (i min pakke var der 7 skiver)
Pil løget, og skær det ud i tykke ringe på 1,5 cm. Fjern midten af løgringene – du skal kun bruge de yderste lag. Gem evt. overskydende løg til en anden ret. Skil lagene fra hinanden, og brug så mange løgringe, som du har baconskiver.
Kom løgringene i en frostpose med hvedemelet, og ryst posen, så melet fordeles godt. Vikl en skive bacon rundt om hver løgring, og læg dem på den bageplade med bagepapir.
Bag løgene i 15-20 minutter ved 200 grader, til løgene er bløde, og baconen er sprød. Servér løgringene med dip af creme fraiche eller som fyld til f.eks. burgere.