Mexicansk bønnemos
Denne mexicanske bønnemos kvikkes op af bacontern samt spidskommen og koriander, som altid går godt sammen. Den lækre, bløde konsistens gør den i øvrigt ideel som tilbehør til mere faste retter.
Ingredienser
til 4 personer- 200 g bacontern
- 2 løg
- 3 fed hvidløg
- 2 ds kidneybønner
- 1⁄2 tsk spidskommen
- 1 tsk koriander
- 2 dl vand
- jalapeños efter smag
Steg baconternene på panden ved middel varme. De kan evt. steges i lidt olie, men det plejer ikke at være nødvendigt, fordi de i sig selv indeholder meget fedtstof.
Hak løg og hvidløg, og kom det på panden. Hæld lagen fra kidneybønnerne og kom dem på panden. Tilsæt spidskommen og koriander. Lad det svitse et par minutter før bønnerne moses groft med en gaffel.
Tilsæt vand og lad bønnemosen simre ved lav varme. Server med jalapenos.