Mexicansk suppe med hakket oksekød
Super lækker mexicansk suppe, der ikke bare er proppet med smag, men også er både nem og hurtig at bikse sammen. Med lidt creme fraiche, tortillachips og lime til er det intet mindre end et festfyrværkeri af en suppe, der føjer lidt spræl til hverdagsmaden.
Ingredienser
til 4 personer- 400 g hakket oksekød
- 2 spsk olie
- 2 peberfrugter
- 1 bdt forårsløg
- 2 fed hvidløg
- ca. 40 g tacokrydderi
- 1 1⁄2 spsk tomatpuré
- 2 ds hakkede tomater
- 150 g majs
- 8 dl vand
- 1 1⁄2 oksebouillonterning
- salt
- peber
Forslag til servering
- creme fraiche
- tortillachips
- limefrugt
Sådan laver du den mexicanske suppe
Brun det hakkede oksekød af i olien ved høj varme i en gryde.
Skyl peberfrugter og skær dem i tern - husk at fjerne de hvide hinder og kerner.
Skyl forårsløg, og snit dem fint. Gem evt. lidt af den snittede grønne top, og brug det som et friskt drys på suppen ved servering. Pil hvidløg, og hak dem fint.
Tilsæt grøntsagerne til gryden, når oksekødet er brunet af, og lad dem stege med i fem minutter.
Tilsæt tacokrydderi og koncentreret tomatpuré, og steg yderligere et par minutter.
Kom de hakkede tomater, majs, vand og oksebouillon i gryden, og lad suppen koge i 5-10 minutter.
Den mexicanske suppe er ekstra lækker serveret med lidt creme fraiche, et drys friske forårsløg, tortillachips og evt. lidt limesaft.
Du vil helt sikkert også kunne lide:
Mexicansk suppe med kylling
Næringsindhold for suppen
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 379 kcal | 1517 kcal |
Kulhydrat | 27 g | 109 g |
Protein | 27 g | 108 g |
Fedt | 17 g | 68 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve suppen - ikke creme fraiche, tortillachips eller andet tilbehør.