Mexicansk kylling
Nem og lækker mexicansk kylling med ris og en let krydret sovs samt revet cheddarost på toppen. Det hele tilberedes i et fad i ovnen.
Ingredienser
til 4 personer- 1 ds kidneybønner
- 2 dl ris
- 2 dl majs
- 2 dl salsa
- 4 dl hønsebouillon
- 1 tsk chilipulver
- 1 spsk stødt koriander eller spidskommen
- 400 g kyllingebryst
- 100 g revet cheddarost
- 1 bdt forårsløg
Sådan laver du mexicansk kylling i fad
- Tænd ovnen på 190 grader.
- Hæld væden fra kidneybønnerne, og kom dem i et ildfast fad på ca. 20x20 cm. Bland ris, majs, salsa, bouillon, chili og koriander/spidskommen sammen med bønnerne.
- Skær kyllingebrysterne i mundrette stykker. Fordel dem ovenpå blandingen i fadet, og tryk dem lidt ned i blandingen, så man kun kan se toppen af dem.
- Dæk fadet til med sølvpapir, og bag det i ovnen i 40 minutter.
- Tag fadet ud af ovnen, fjern sølvpapiret, og drys revet cheddar over retten. Sæt fadet tilbage i ovnen, og bag i yderligere 5 minutter, eller indtil osten er smeltet.
- Skyl forårsløgene, og skær dem i skiver. Drys dem over retten ved servering, eller servér dem ved siden af.
Se også:
One pot mexicansk gryderet med hakket oksekødMexicansk gryderet med kylling
Tilbehør der passer rigtig godt til retten
Det er rigtig lækkert at servere f.eks. creme fraiche, guacamole eller en god salat til, og jeg kan især anbefale disse mega gode varianter:
Nem avocado-salsaLækker guacamoleSuveræn spidskålssalat med creme fraiche og avocado
Retten kan også bruges som dejligt fyld i mexicanske pandekager.
Næringsindhold for mexicansk kylling
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 483 kcal | 1932 kcal |
Kulhydrat | 52 g | 209 g |
Protein | 37 g | 147 g |
Fedt | 12 g | 49 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på mexicansk kylling - ikke tilbehøret.