Minestronesuppe med bacon
Fantastisk simpel minestronesuppe med skønne tern af bacon og en fyldig kombination af lækre grøntsager og spaghetti. Servér evt. med flager af herlig parmesanost og et godt stykke brød til at dyppe i den pragtfulde suppe.
Ingredienser
til 4 personer- 1 pk bacontern
- 2 gulerødder
- 2 stængler bladselleri
- 2 rødløg
- 3 fed hvidløg
- 1 spsk olie
- 1⁄2 squash
- 1 tsk tørret rosmarin
- 1 1⁄2 tsk tørret timian
- 1 ds hakkede tomater
- 1 l hønsebouillon (eller grøntsagsbouillon)
- salt
- peber
- 75 g spaghetti
Til servering
- evt. parmesanost
Steg baconen sprød i en gryde. Tag det op, og lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle.
Skræl imens gulerødderne, og skær dem i fine tern. Skær også bladsellerien i fine tern. Hak løg og hvidløg fint. Varm olien op ved middel varme i gryden, og svits gulerødder, bladselleri, løg og hvidløg, til løgene er gennemsigtige.
Skær squashen i fine tern, og kom den i gryden sammen med rosmarin, timian, hakkede tomater og hønsebouillon. Lad minestronesuppen simre i 5-10 minutter, og smag til med salt og peber.
Knæk spaghettien i små stykker, kom stykkerne i gryden, og lad det koge i ca. 10 minutter, til spaghettien er færdigkogt.
Servér minestronesuppen med den sprøde bacon og revet parmesanost på toppen.
Næringsindhold for minestronesuppen
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 267 kcal | 1069 kcal |
Kulhydrat | 27 g | 109 g |
Protein | 10 g | 40 g |
Fedt | 12 g | 48 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på minestronesuppe med bacon - ikke parmesan, brød eller andet tilbehør.