Nem svensk pølseret i ovn
En super nem svensk pølseret af den rigtig gode slags med cremet paprikasovs. I denne opskrift tilberedes det hele i ovnen, så du kan lave andre ting imens. Vil du hellere lave det på panden? Så se denne opskrift.
Gå til:
Ingredienser
til 2 personer- 6 pølser
- 1 løg
- 1 spsk olie
- 1 spsk smør
- 650 g kartofler (se hvad du kan bruge overskydende kartofler til)
- 2 dl fløde
- 4 1⁄2 dl mælk
- 1⁄2 spsk salt
- 2 spsk paprika
- 140 g tomatpuré
- 1 nip sukker
- evt. 1⁄2 tsk karry
- 1 bdt purløg
Sådan laves svensk pølseret i ovnen
- Forvarm ovnen til 200 grader.
- Skær pølserne i skiver, og hak løget. Kom begge dele op i et ildfast fad sammen med olien, og vend det godt rundt. Læg smørret ovenpå i små klatter, og sæt fadet i ovnen i 15 minutter.
- Skræl imens kartoflerne, og skær dem i små mundrette bidder.
- Rør fløde og mælk sammen med salt, paprika, tomatpuré, sukker og evt. karry.
- Tag fadet ud af ovnen, og tilsæt kartoflerne. Rør rundt i det, og hæld mælkeblandingen over, så det hele næsten er dækket.
- Sæt fadet tilbage i ovnen, og giv det 50-55 minutter, til kartoflerne er møre.
- Smag sovsen til med salt og peber, og servér retten med fintklippet eller -hakket purløg.
Se også:
Boller i karry i ovn
Har du kartofler tilovers?
Hvis du har kartofler i overskud efter at have lavet retten, er disse lækre retter en god måde at få brugt dem på:
Farsbrød i fad med flødekartoflerLækkert kartoffelfad med skinke og spinatKyllingefilet i fad med bacon, kartofler og spidskål
Madplan med svensk pølseret
Denne lækre opskrift på svensk pølseret er en del af en rigtig god madplan, hvor du får opskrifter og indkøbsliste til fem dejlige hverdagsretter.
Få madplanen her
Obs! Forskel på paprika
Der kan være forskel på styrken af paprika, så hvis du ved, at den paprika, du bruger, plejer at være stærk, skal du nok bruge mindre, end der er angivet i opskriften.
Næringsindhold for svensk pølseret
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 1376 kcal | 2752 kcal |
Kulhydrat | 86 g | 173 g |
Protein | 44 g | 87 g |
Fedt | 93 g | 186 g |