Citronis - super nem opskrift
Den her cremede citronis er frisk og sød på én og samme tid, og så er opskriften sindssygt nem at følge. Faktisk tager det kun fem minutter at blande isen sammen, og så klarer fryseren resten af arbejdet.
Ingredienser
til 1 liter- 1 1⁄2 dl kondenseret mælk
- 2 spsk græsk yoghurt
- 2 1⁄2 spsk citronsaft
- 1 dl hyldeblomstsaft (blandingsforhold 1:4)
- 3 dl fløde
Pisk kondenseret mælk, græsk yoghurt, citronsaft og hyldeblomstsaft sammen i en skål.
Pisk fløden til let skum, og vend den i isblandingen. Hæld det i en lufttæt beholder, og frys det.
Tag citronisen ud 10-15 minutter før servering.