Nudelsalat
Også en rigtig god ret, hvis man har en rest af kød i forvejen. Så kan man blot skære det i skiver, og komme det i nudelsalaten (og så bliver opskriften jo bare endnu nemmere, da man slipper for at skulle stege kød).
Ingredienser
til 4 personer- 1 bdt forårsløg
- 6 gulerødder
- 1 rød chili
- 100 g sukkerærter
- 1⁄2 agurk
- 500 g skært oksekød eller svinekød/kylling
- peber
- olie til stegning
- 50 g nudler
- evt. 1 bdt koriander
- 100 g peanuts - hakkede på toppen
Dressing
- 1 fed hvidløg
- saften fra 2 limefrugter
- 1 spsk sojasauce
- 1 spsk fiskesauce
- 2 spsk brun farin eller sukker
Rengør forårsløgene og snit dem fint.
Skræl gulerødderne og skær dem i tynde strimler.
Flæk chilien på langs og fjern kernerne inden den snittes fint.
Rengør sukkerærterne og skær dem i tynde strimler (bruges der udenlandske sukkerærter, bør disse blancheres før brug).
Flæk agurken på langs og skrab de bløde kerner ud med en teske - de skal ikke bruges. Skær agurken i tynde strimler.
Krydr kødet med peber (og evt. andre krydderier efter smag) og steg det i olien. Lad det derefter hvile.
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken. Lad dem dryppe af og vend dem i salaten.
Skær kødet i strimler og bland dem i salaten.
Tilsæt evt. friskhakket koriander.
Hak nogle peanuts groft, og kom dem i en skål for sig - de kan enten drysses over nudelsalaten lige inden servering, eller serveres ved siden af, så folk selv kan drysse dem på.
Riv eller pres hvidløg og rør det sammen med limesaft, soja, fiskesauce og farin. Rør indtil sukkeret er opløst. Hæld dressingen over salaten, eller server den ved siden af.