One pot pasta med kylling
Virkelig nem og lækker one pot pasta med kylling, peberfrugt og champignon i en cremet paprikasovs. Alt tilberedes i én gryde, så det er ekstra nemt.
Ingredienser
til 2 personer- 250 g champignoner
- 3 løg
- 1 fed hvidløg
- 4 peberfrugter
- ca. 300 g kyllingefilet
- 3 spsk olie
- 3 spsk paprika (mild)
- 3 spsk tomatpuré
- 8 dl hønsebouillon
- 200 g pasta (jeg brugte penne, men anden pasta kan også bruges)
- 1 1⁄2 dl piskefløde
- evt. 1 spsk majsstivelse (kan sagtens udelades)
- salt
- peber
- 1 håndfuld frisk basilikum til drys
Rens champignonerne og skær dem i skiver. Hak løgene og snit hvidløget fint. Skyl peberfrugterne og skær dem i halve strimler. Skær kyllingen i mundrette stykker.
Kom olien i en stor gryde og svits champignonerne ved middel-høj varme. Rør løbende, så de ikke brænder på. Tilsæt evt. mere olie hvis det er nødvendigt.
Kom kyllingestykkerne i gryden og brun dem på alle sider. Tilsæt derefter løg og hvidløg og skru ned på middel varme.
Tilsæt peberfrugt og paprika når løgene er klare. Steg et minuts tid og rør løbende, så det ikke brænder på.
Tilsæt tomatpuré, hønsebouillon og pasta og lad retten simre under låg i ca. 10 minutter eller til pastaen er mør.
Rør fløden i. Tilsæt evt. majsstivelse udrørt i lidt koldt vand, hvis du ønsker at sovsen skal være tykkere - stivelsen i pastaen jævner også sovsen, så majsstivelsen kan godt undlades.
Smag retten til med salt, peber og evt. mere paprika og servér med lidt friskhakket basilikum på toppen.
Hvis det skal gå ekstra stærkt:
Skal aftensmaden på bordet i en fart, kan jeg anbefale denne cremede og mega hurtige one pot pasta med skinke.
Er der rester af peberfrugt og champignon?
Hvis du har champignon og peberfrugt tilovers efter at have lavet pastaretten, kan du med fordel kaste dig over én af disse lækre opskrifter:
Knaldgod jægergrydeLækker kylling i fad med grøntsagerSuper nem paprikagryde i ovn
Næringsindhold for one pot pastaretten
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 1239 kcal | 2479 kcal |
Kulhydrat | 119 g | 239 g |
Protein | 54 g | 108 g |
Fedt | 58 g | 116 g |
- Publiceret d.
- 17.01.18.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Aftensmad ›
- Nemme opskrifter ›
- One pot opskrifter ›
- One pot pasta