Ostesovs
Den nemmeste opskrift på hjemmelavet ostesovs med den helt rigtige cremede konsistens. Den er god at bruge i f.eks. lasagne og pastaretter eller som gratinering af nachos og andre lækre retter.
Ingredienser
til 1 portion- 40 g smør
- 4 spsk hvedemel
- 5 dl mælk
- 150 g revet ost (hvilken ost er bedst?)
- salt
- peber
- evt. lidt revet muskatnød
Sådan laver du ostesovsen
- Smelt smørret i en gryde ved middel varme.
- Tilsæt melet, og pisk det godt ud i smørret. Lad det stege et minut.
- Pisk nu mælken i lidt af gangen. Pisk godt efter hver tilsætning, så du ikke får nogle klumper i sovsen.
- Lad sovsen koge godt igennem i ca. 5-10 minutter.
- Tag gryden af varmen, tilsæt revet ost, og rør rundt, til osten er smeltet.
- Smag ostesovsen til med salt, peber og evt. lidt fintrevet muskatnød.
Se også:
Lækker gorgonzola sauce
Hvilken ost er bedst at bruge?
Alt afhængig af hvad du skal bruge ostesovsen til, kan det være en god idé at variere, hvilken slags ost, du bruger. Se herunder, hvad jeg anbefaler til forskellige retter.
Hvilken ost til lasagne og pasta?
I en ostesovs til lasagne eller en pastaret anbefaler jeg at bruge en blanding af mozzarella og parmesanost. Det giver både en rigtig god smag og en ekstra cremet konsistens. Denne kombination er også lækker at bruge til moussaka.
Brug f.eks. den kombination af oste i disse retter:
Lækker lasagne med spinat og oksekødHjemmelavet tortellini med skinke
Til flødekartofler?
Det fungerer super godt at bruge enten gouda eller gruyere, hvis du vil lave flødekartofler med mornaysauce, da de to oste har en dejlig nøddeagtig smag, der passer godt til kartoflerne.
Til nachos?
Cheddar er den bedste ost at bruge, hvis du skal lave ostesovs til nachos. Den smelter nemlig godt og passer perfekt til tortilla chips.
Kan man fryse mornaysauce?
Ja, du fint fryse din hjemmelavede mornaysauce ned. Når du skal bruge den igen, skal den genopvarmes ved svag varme i en gryde.
Fakta om opskriften
Kategori: Sovs
Oprindelse: Det franske køkken
Arbejdstid i køkkenet:
Næringsindhold for den hjemmelavede ostesovs
pr. 100 gram | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 151 kcal | 1056 kcal |
Kulhydrat | 7 g | 50 g |
Protein | 8 g | 59 g |
Fedt | 10 g | 68 g |
*Næringsindholdet afhænger naturligvis af, hvilken ost du bruger.